Kategori: Unge med psykisk syge forældre

En indre alarm

Når man har en mor eller far, der lider af psykisk sygdom, kan ens hverdag føles meget uforudsigelig. Hvordan bliver dagen idag? Hvordan er fars humør idag? Man ved, at alt kan ændre sig på et splitsekund. Det kan føles som om man konstant er “på vagt”, som om man konstant venter på at der skal komme et udbrud, en sammenbrud eller noget helt tredje. Man skal hele tiden være klar på at passe på far eller måske endda at beskytte sig selv.

Hvis man er vant til at leve sådan, kan man godt udvikle noget, der hedder et “psykisk alarmberedskab” indeni. Det betyder, at ens hjerne konstant “skanner” omgivelserne for signaler på, at der kan være noget ubehageligt på vej. Typisk er det ikke noget, man selv tænker over. Det foregår som en slags automatisk system i baghovedet – et system, der aldrig rigtig slukker. Og det slukker ikke, selvom man ikke er hjemme – det fortsætte uanset, hvor man er. Du kan forestille dig, at det er som om hjernens “tænd-knap” på alarmberedskab har sat sig fast, og den slukker derfor ikke, når den skal – når der ikke er fare på færde. Selvom man måske ikke hele tiden tænker over det, er det ret udmattende at have det sådan – og ikke mindst angst-fremkaldende. Man bliver bange af at være i alarmberedskab, og man bliver stresset – og træt. Derfor kan det føles som om, der er mange ting, man ikke kan overskue. Man lukker sig så måske mere og mere inde i sig selv.

Kender du måske til at have det sådan? Så kan jeg fortælle dig, at sådan har mange unge med psykisk syge forældre det. Du er bestemt ikke alene om at have det sådan! Det er ikke nemt at åbne op om dette emne, men det kan være en stor hjælp at prøve at forstå sig selv gennem denne viden om psykisk alarmberedskab og dele sine reaktioner med nogen. Fortæl en ven, en lærer eller en anden voksen om det, du mærker indeni. De kan hjælpe dig regne ud, om der er noget ubehageligt på vej omkring dig eller om din hjerne kommer til at snyde dig til at tro, der er noget ubehageligt på vej omkring dig – når der ikke er.

Alle reaktioner har en ende – også de angste. 

/Aida

Bekymret for mor

I dette indlæg står “mor”, men det samme gælder også for “far”. 

Når man har en forælder, der lider af psykisk sygdom, er man vant til bekymringer. Kender du det? At være i skole og være bekymret for, hvordan mor har det idag. Klarer hun sig igennem dagen? Skal hun have hjælp til noget? Kan jeg komme til at gøre noget, der gør hendes dag værre? Kan jeg besøge en ven eller er det bedre, jeg tager hjem og tjekker op på mor?

Bekymringer for ens forældre kan være “tunge” at bære – det kan føles som en tåge, der omringer èn og gør det svært at være mentalt til stede der, hvor man er. Det er svært at koncentrere sig i snakke og aktiviteter med andre unge, at koncentrere i timerne i skolen osv. Man kan komme til at føle sig enormt mærkelig, unormal og svag for ikke at kunne skubbe det ud af tankerne.

Måske du har det sådan? Så kan jeg fortælle dig, at den måde, du har det på, er helt naturlig. Det betyder, at du er helt normal! At du ikke kan koncentrere dig pga. bekymringer for mor betyder, at du elsker hende. Du vil have, at hun skal have det godt, og det gør mega ondt indeni dig, når hun har det dårligt. Så vil du gerne fikse det for hende, men det lykkes ikke altid.   Og det er svært at “bære” – det ville det være for alle unge, der har en forælder med psykisk sygdom.

Mind dig selv på, at det er helt normalt at bekymre sig om sine forældre. Du er helt okay, som du er! Det kan også være en hjælp at lave bekymringstid for dig selv. Beslut med dig selv, at du vil tænke bekymringstanker om mor i en halv time kl. X. Indtil da minder du dig selv om, hvad du er igang med, hver gang tankerne dukker op og siger til dig selv, at du tænker bekymringstankerne kl. X. Hvis det er i skoletiden, så aftal det gerne med din lærer, så I sammen kan finde et godt tidspunkt, hvor du kan forlade klasseværelset og være for dig selv et sted i 30 minutter. Vælg gerne altid det samme klokkeslæt og det samme sted. Efter noget tid kan det ske, at du begynder at forbinde dèt sted med bekymringer og klasseværelset med noget andet.

Alle tanker har en ende – også de svære. 

/Aida

Anderledes og ked af det

Er der noget, alle har brug for, er det at føle, at man hører til. Og det kan være svært, hvis man oplever sig anderledes …

En indre alarm

Når man har en mor eller far, der lider af psykisk sygdom, kan ens hverdag føles meget uforudsigelig. Hvordan bliver dagen …

Alting gør dig ked af det

Har du perioder, hvor det er som om, at alting gør dig ked af det? Dine forældre, venner, lærere, søskende – alle …